Retningslinier for brug af knive

Det siger våbenloven:

Regler for knive fremgår af Våbenloven § 4 stk. 1.

Det er forbudt at bære kniv på offentlige steder (også selvom kniven befinder sig i en taske). Dog er FDFere, spejdere mv. undtaget, når man færdes til og fra møder, samt under FDF aktiviteter.

Forbuddet gælder ligeledes ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. 

Det er kun tilladt for FDFere/spejdere at bære og bruge knive, hvor knivbladet er max 12 cm.

Uanset knivbladets størrelse er følgende knive forbudt i alle tilfælde: knive med tværstillet greb, springknive, faldknive, enhåndsbetjent foldekniv, foldekniv med todelt skæfte og kasteknive.

Det siger vi:

Puslinge

Bruger ikke kniv

Hvis du alligevel har en kniv med til FDF skal den opbevares af en leder.

 

Tumlinge

Når du er tumling tager du knivbeviset. Herefter må du bruge kniven til at snitte med. Dog kun under overvågelse af en leder.

Hvis du medbringer kniv til FDF skal den opbevares af en leder.

Pilte

Du må gerne gå rundt med kniven i bæltet når du er til FDF. Den skal dog forblive i skeden og du må kun bruge kniven under overvågelse af en leder.

Væbnere

Du er selv ansvarlig for din kniv. Brug af kniven skal dog altid aftales med en leder.

Seneste kommentarer

22.06 | 11:34

Hej Henrik

Skovhytten!

Men vi vil ikke overnatte. Bare bruge græsplænen og bålpladsen et par timer fra ca. 10.30 - 12.30

.

Mvh Helene

22.06 | 11:29

Hej Helene. Hvilken af hytterne er du interesseret i?

22.06 | 10:43

ER Hytten udlejet d. 6 juli?

03.06 | 12:22

Hej Suna. Vi har to hytter vi lejer ud, men begge er desværre optaget i den weekend. Se dette link for udlejning af vores hytter: http://www.fdfoerslev-vordingborg.dk/434445919

Del siden