FDF Ørslev-Vordingborg er en fusion af de to oprindelige FDF Kredse FDF Vordingborg og FDF Ørslev.
FDF Vordingborg blev stiftet i 1909 og var i mange år en markant forening i byen, bl.a. med eget orkester og fra 1930 en lejrhytte i Vintersbølleskoven i form af den stadig eksisterende Skovhytten, som endnu er på FDFs hænder.
FDF Ørslev blev stiftet i 1951 af lærerstuderende Erik Mortil og 2. lærerJacob Jacobsen ved Ørslev Skole. Foreningen har holdt til forskellige steder i Ørslev, men fik i 1987 eget kredshus i form af Uglereden, som ligger i Ørslevskoven i Ørslevs udkant.
I 2008 besluttede FDF Vordingborg og FDF Ørslev at forene kræfterne for at skabe de bedst mulige betingelser for FDFs arbejde i Vordingborg området fremadrettet.
Ved denne lejlighed afhændede FDF Vordingborg sit Kredshus på Fuglebakken og alle aktiviteter samledes i Uglereden i Ørslev og Skovhytten i Vintersbølle Skoven blev bevaret som foreningens lejrhytte.
På websitet oerslevhistorier.dk findes et afsnit om FDF Ørslevs historie, som kan tilgås her:
https://www.oerslevhistorier.dk/444750209
Det forventes at vi engang når tiden tillader det, vil lægge noget mere indhold op vedr. FDF Vordingborgs mangfoldige historie her på dette website.
FDF Vordingborg.
1912
Foto: Arkiv.dk